Historien bag Huguenotterne

I historietimerne i skolen hørte vi meget om   Middelalderen. Den "sorte" Middelalder blev den kaldt. Bl.a. hørte vi at vi dengang var katolikker her i Danmark. Vi hørte med gysen læreren fortælle om den forfærdelig Pave i Rom, som udpinte os på det groveste med tiender, afladsbreve og andre gyselige ting: "Når pengene i kistebunden klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer". Men så kom morgenrøden til Danmark: reformationen. Der var her flere profeter med den rette udlægning af teksten: Martin Luther, Calvin m.fl. Martin Luther fik flest tilhængere i Danmark, derfor kalder vi os i dag for Lutheraner. Andre steder var det Calvin fra Schweiz. De kaldte sig for Calvinister. Men de protesterede alle mod  den katolske kirke. De var Protestanterne. Efter reformationen i 1500-tallet kommer så "modreformationerne" i 1600-tallet. Paven og de katolske lande kunne naturligvis ikke bare se til at de mistede magt. Det blev til en række religionskrige, som lagde  store dele af 1600-tallets Europa øde, f.eks. 30-års krigen fra 1618-1648. Europa, specielt Tyskland, blev ødelagt  i en grad, som vi vel næppe kan forstille os  det i dag.  Men tager man graden af ødelæggelser i Tyskland i 1945, og derefter  ganger det  x antal gange, så er man vist så nogenlunde på rette spor.

Var den nu så mørk den "sorte" Middelalder??... Historieforskningen i dag viser at det var den ikke. Middelalderen er  kommet på mode her omkring årtusindeskiftet. 1999 blev f.eks. erklæret for "middelalderår". Der er næppe den by i Danmark  som ikke havde  en udstilling eller et arrangement kørende om middelalderen i 1999. Middelalderen var en farverig og frodig tid for Europa. Vi havde den samme kirkefader: paven i Rom. Vi havde et fælles tale- og skriftsprog: Latin. Vi havde de forskellige munkeordener, som bragte meget viden rundt om til landene. I klostrene  kopierede man datidens bøger (bogtrykker-kunsten var ikke opfundet endnu), man udviklede lægekunsten: klostrene var i det hele taget en progressiv del af samfundet.

Hvordan kunne det så gå så galt i 15-1600 tallet ??  Var det den katolske kirke, der blev for grov, var det de verdslige konger og adelsmænd  i Europa som havde  ondt af pavens magt ? Det er der skrevet tykke bøger om. Det var nok en kombination af begge. Galt gik det. Vi fik en reformation i 1500-tallet, som lagde grunden til religionskrigene i 1600-tallet. Da røgen havde lagt sig sidst i 1600-tallet, var konturerne til det religiøse landskab i Europa, som vi kender i dag, skabt. Nordeuropa forblev protestantisk. 

I Frankrig var ca. 10 pct. af befolkningen protestanter. Disse mange hundrede tusinder mennesker blev forsøgt "omvendt", specielt var "solkongen" Ludvig d. 14. en hård og ubarmhjertig herre i denne sag. De franske protestanter blev kaldt for Huguenotterne. Egentlig havde de religionsfrihed, men blev alligevel udsat for en forfølgelse, som bedst kan sammenlignes med Hitlers jødeforfølgelser i 1930'erne. I 1685 blev denne religionsfrihed ophævet (Nantesediktet). Og forfølgelsen af Huguenotterne skiftede nu karakter til en egentlig udryddelse af den protestantiske tro i Frankrig - huguenotterne strømmede ud af Frankrig..... alternativet: at blive i Frankrig og bekende sin tro ville svare til at en jøde forblev i Tyskland i 1940'erne, hvilket vil sige: udslettelse. .

Tyskland lå i brændpunktet af denne ulykkelige konflikt, derfor blev store dele af  landet lagt øde. Ludvig d. 14, Solkongen, følte sig kaldet til at udbrede den rette tro. Gang  på gang faldt de franske hære ind i de tyske lande i "guds navn", og myrdede og brændte alt  på deres vej.  En af de store tabere i  denne konflikt var igen Huguenotterne, de franske protestanter. Mange var flygtet til det tyske Rhinland: Pfalz omkring 1650. (Palatinatet). Her bosatte man sig og forsøgte at glemme hjemlandet. I 1680'erne blev Pfalz igen ødelagt  af de franske tropper. Mange Huguenotter flygtede videre ind i Tyskland - og nogle af disse familier nåede helt til det fjerne Fredericia i Danmark omkring 1720 - 2-3 generation efter uddrivelsen fra Frankrig. 

Mere om huguenotterne her

Mere om familierne her her

Teksten på ...... hjemmeside giver den vanlige nordeuropæisk-protestantiske version om de stakkels mennesker, der blev udsat for bål og brand for deres tros skyld.

Jeg er ind i mellem stødt på fransk-katolske beretninger, der tegner et
billede af protestantiske fundamentalister. Når de havde opnået flertal i et sogn, startede de med at rydde kirken for billeder, epitafier og gravmæler. Inventaret blev brændt, og væggene blev kalket hvide. - Derefter forfulgte de det katolske mindretal på groveste vis for at få dem omvendt. Det var den tids talibanere, og Frankrigs senere skridt over for huguenotterne var en nødvendig forsvarsreaktion.

Sandheden ligger formentlig et sted midt i mellem.

Kommentar af Lars Deleuran: Det er sikkert rigtigt ...